 Som mange
andre unge mennesker havde jeg dengang i 1958 ikke den fjerneste
ide om, hvad jeg havde lyst til at give mig til i mit voksenliv.
Indtil en dag, hvor jeg så en annonce i en avis, hvor Flyvevåbnet
søgte unge mennesker til at blive uddannet til radiotelegrafist.
Det fangede min interesse. Jeg har sikkert haft en iboende interesse
for den slags, for jeg husker, at jeg ofte i sene aftentimer i den
store lejlighed på Kong Valdemarsvej 1 iI Roskilde, hvor jeg
dengang boede, sad og drejede på radioens kortbølgebånd
og lyttede til musik og stemmer fra fjerne steder i verden.
Jeg søgte uddannelsen og blev indkaldt til prøver.
Der var prøver i skolefag, og der var spørgeskemaer
og prøver i andre mere specielle funktioner, f.eks. psykotekniske
prøver, der skulle afsløre, om man var egnet til at
blive radiotelegrafist. Det gik åbenbart helt godt, for jeg
blev antaget.
Den 2. juni 1958 mødte jeg så ved Forskolen til Flyvevåbnets
Mathskole på Flyvestation Karup til en 3 mdr. rekrutskole.
Derfra gik det til den egentlige telegrafistuddannelse på
Flyvevåbnets Mathskole i Jonstrup og i bygning 131 på
Flyvestation Værløse.
Den
1. juni 1959 startede mit daglige arbejde som radiotelegrafist og
signaloperatør ved Signalcenter Karup i Flyvertaktisk Kommando's
hovedkvarter på Flyvestation Karup.
Efter
Sergent-uddannelse og senere udnævnelse til Oversergent fungerede
jeg som vagtholdsleder på tjenestehold i kontinuerlig tjeneste,
indtil jeg i årene 1966-68 gennemgik uddannelsen til specialofficer
ved Flyvevåbnets Specialofficersskole i Jonstrup.
Efter officersuddannelsen skulle jeg egentlig skifte tjenestested
til Vedbæk i Nordsjælland, men det lykkedes mig at overtale
en kommende officerskollega i Karup til at bytte, så han flyttede
til Vedbæk og jeg kunne komme tilbage til Karup. Her arbejdede
jeg i de kommende år på 3 forskellige arbejdssteder:
Signalcenter Karup i årene 1968-71, hvor
jeg arbejdede som Vagthavende Signalofficer på skiftehold,
Flyvertaktisk Kommando's Stab, hvor jeg i årene1971-78
var sagsbehandler i Signalafdelingen og
Flyvestation Karup, hvor jeg i årene 1978-83
var signalofficer og leder af flyvestationens Signaltjeneste
i Operationsafdelingen.
I 1983 var jeg heldig at blive tilbudt udstationering til hovedkvarteret
for NATO's Nordregion i Kolsås ved Oslo, hvor jeg havde en
stilling som sektionschef i hovedkvarterets kommunikationscenter.
Vi solgte huset i Ilskov og drog til Norge.
Ved hjemkomsten i juli 1987 bosatte familien sig i Frederiks syd
for Viborg, hvor jeg havde 12.5 km cykelafstand til mit arbejde,
som igen blev Kommunikations- og Elektroniksektionen i Flyvertaktisk
Kommando's Stab. I 1990 blev jeg udnævnt til major og påbegyndte
en 1½ års udstationering til Vedbæk i Nordsjælland
som chef for Signaltjenesten dér og var weekend-pendler imellem
Vedbæk og Frederiks. I 1991 blev jeg chef for Signaltjenesten
- senere Kommunikations-og Informatiksektionen - i Flyvertaktisk
Kommando med dengang ca. 90 ansatte. En stilling jeg havde, indtil
jeg den 1. Oktober 2001 blev pensioneret som 60-årig.
Nok var jeg pensioneret, men jeg var ikke klar til at blive pensionist.
Jeg var heldig at blive antaget til en stilling som personalekonsulent
ved Herning-kontoret i firmaet Adecco A/S, hvor jeg
begyndte 1 uge efter afskeden fra Flyvevåbnet efter mere end
43 års virke. Efter 3 års arbejde med at matche kandidater
til jobs i vikarater og til faste stillinger gik jeg på nedsat
arbejdstid og fik nye arbejdsopgaver for hovedkontoret dels som
underviser i Adecco's primære dataprogram og dels som projektkoordinator,
hvor mit arbejde består i at koordinere etableringen af nye
kontorer overalt i Danmark, samt løbende mange andre små og store
projekter, hvor man kan gøre brug af den viden og indsigt i firmaets
forretningsgange, som jeg efterhånden har opnået. Og det er dagens status - kort fortalt. |
Navn: Arne
Berner Christensen 